
Her kan du læse en uddybning af det korte valgoplæg, som NRGi giver plads til i min kandidatpræsentation:
1. Vi skal være glade for, at NRGi er et forbrugerejet selskab, der er en aktiv medspiller i den grønne omstilling.
Det, der er årsagen til, at vi er medejere af NRGi, er netselskabet, altså datterselskabet Kontant, der er et monopolselskab. Politikerne har besluttet, at hvert enkelt netselskab har en maksimumpris, der må opkræves i transport for hvert enkelt kWh, som vi bruger i husholdningerne.
For nogle år siden foreslog Dansk Energi, at priserne med transport af strøm skulle gives helt fri. Det var den nuværende klima- og energiminister Lars Aagaard der kom med det forslag, da han var direktør for Dansk Energi, der var brancheorganisation for netselskaberne, der kom med forslaget.
Da netselskabet er et monopolselskab, vil jeg arbejde for, at nettariffen i NRGi i større udstrækning kommer til at svare til de faktiske udgifter ved at drive selskabet i stedet for, at selskabet opkræver den maksimumpris, som myndighederne giver tilladelse til at der opkræves.
2. Selskabet skal være mere innovativt i forhold til at skabe løsninger, der gør det muligt for de enkelte andelshavere at udnytte energi bedre i husholdningerne.
Bestyrelsen for NRGi har besluttet at satse ret mange penge på, at det undersøges om det er muligt at udnytte termisk energi i Aarhus Kommune. Det sker i et samarbejde med bl.a. A.P. Møller Holding. Der er dannet et selskab med navnet Innargi.
Jeg mener, at det er fint, at NRGi deltager i et sådant udviklingsprojekt, selv om det er mange penge, der er skudt ind i projektet.
NRGi roser sig selv for at være parat til at “sætte hånden på kogepladen”, når det handler om at løbe en risiko, når der skal udvikles nye løsninger for at gennemføre den grønne omstilling.
Jeg mener, at NRGi bør være lige så villig til at løbe en risiko, når det drejer sig om at udvikle løsninger, der forbedrer mulighederne for at vi som andelshavere kan deltage i den grønne omstilling i vores egne hjem.
Det er mere end 12 år siden, hvor vi i repræsentantskabet deltog i et møde, hvor fremtidens teknologiske løsninger i de private husholdninger blev beskrevet. Det var rigtig spændende, men der er ikke sket meget siden.
Jeg kunne f.eks. forestille mig, at NRGi kunne investere i, at det blev mere attraktivt for andelshaverne at investere i batteriløsninger, som gjorde det attraktivt for husstandene at lade batterierne op, når strømmen en billig, og bruge batteristrømmen når strømmen fra nettet er dyr.
NRGi bør tilbyde andelshaverne at købe andele i de solcelleparker og vindmøller, som NRGi opstiller i forsyningsområdet.
NRGi bør være mere åben i forhold til de projekter med vedvarende energi, som de arbejder med. Det har man andre steder i landet gode erfaringer med.
F.eks. har Jysk Energi, der holder til i Holstebro, gode erfaringer med at indkalde til borgermøder, når de starter arbejdet med et projekt. Det betyder, at lokalbefolkningen ikke føler, at der er tale om et projekt, der bliver trukket ned over deres hoved. Derudover giver det mulighed for at justere projektet, så der bliver mulighed for at tage hensyn til ønsker fra lokalbefolkningen.
Det har også den effekt, at myndighedsbehandlingen går hurtigere, fordi der ikke er så mange lokale protester.
Jysk Energi giver også lokalbefolkningen muligheder for at købe andele i projekterne, så pengene også kommer lokalområdet til gavn.
Selv om jeg blev valgt første gang valgt til selskabets repræsentantskab i 1993 (Arke) er jeg en ung mand i en gammel mands krop.