Det er ikke altid lige tydeligt, hvad det er man betaler for, når man modtager en elregning. Her vil jeg forsøge at give dig en forklaring på de elementer, som en elregning består af. Du er mere end velkommen til at skrive en kommentar eller et spørgsmål, hvis der er noget, som du ikke synes er tydeligt nok.
En elregning består af fire dele:
- Strømmen, der giver lys i pærerne, får køleskabet til at fungere og computeren til at virke.
- Transport af strømmen fra det sted hvor strømmen bliver produceret og ud i lamperne, køleskabene og computerne.
- Afgifter og moms.
- Abonnementer.
1. Strømmen
Det er den del af regningen, som du selv vælger, hvor du vil købe. De forbrugere, der ikke selv har valgt et elselskab, får det fra det lokale elselskab. I vores tilfælde (Djursland, Horsens og det meste af Aarhus) er det NRGi.
Det er her man kan vælge, om man vil betale en fast pris i en afgrænset periode eller om man foretrækker at betale en variabel pris. Den variable pris har mange forskellige navne: f.eks. spot-el eller flex-pris, men det er det samme man køber. Prisen følger prisen på den nordiske elbørs Nord Pool time for time.
Du kan f.eks. også vælge at du vil købe el fra vindmøller eller solceller – eller om du vil købe “almindelig” el. Det kan man godt føre lange og interessante diskussioner om, men det er sådan det markedsføres.
Priserne afregnes for almindelige forbrugere i kilowattimer. (kWh)
2. Transport
Transportprisen består af to dele:
a. Transmission.
b. Distribution
Transmissionen består af prisen for det overordnede net. Det står selskabet Energinet.dk for. Det er et selskab, som staten ejer.
Distributionen står et lokalt netselskab for. I vores tilfælde (Djursland, Horsens og det meste af Aarhus) hedder distributionsselskabet Konstant og dækker NRGi’s forsyningsområde. Konstant er et datterselskab af NRGi A.m.b.a..
Distributionen af strøm er et monopolområde. Så det er ikke hele elregningen, der er et resultat af den fri konkurrence. Det vil også være en smule dyrt, hvis man skulle have to eller flere elnet langt ind til sin ejendom, som man kan vælge imellem.
Den rigtige benævnelse af de priser, som netselskaberne tager for distributionen af strømmen, er nettarif.
Nogle gange bliver prisen for distributionen betegnet som en afgift. Det er en forkert betegnelse. Pengene går til drift, vedligeholdelse og udbygning af elnettet. Man kalder jo heller ikke den pris man betaler hos bageren for en afgift.
En anden indtægt for netselskaberne er tilslutningsbidrag, der bliver betalt, når nye boliger bliver tilsluttet til elnettet.
En afgift er normalt noget, som man forbinder med penge, der ryger i statskassen til at betale for samfundets drift – på samme måde som indkomstskat.
3. Afgifter.
De senere år er statsafgifterne på strøm faldet betragteligt. Flere afgiftsformer et helt fjernet (CO2-afgift og PSO-afgift), og nu er der kun den rene energiafgift tilbage. Frem til den 1. juli 2023 er den sat ned til et minimum. Den er på 0,8 øre pr. kWh.
Der er også moms på elregningen, som der er på de fleste andre ting, som vi køber i hverdagen.
4. Abonnementer.
Alle netselskaber har udover det man betaler for strømmen – pr kWh – et abonnement, der normalt betales hver måned. Derudover har de fleste elselskaber også et abonnement, som man også betaler hver måned. Men nogle elselskaber har ikke noget abonnement. Her betaler man kun kWh-prisen.
———–
Det er væsentligt at skelne mellem netselskaber og elselskaber.
Netselskaber er dem, der står for driftet af elnettet. Det er monopolselskaber, som Forsyningstilsynet står for kontrol med. Der er fastsat en øvre grænse for hvor meget netselskaberne må opkræve i nettariffer.
Elselskaber er dem, som man køber strøm hos. Her kan man selv vælge hvilket selskab, som man vil handle med.
Jeg håber, at dette har givet en forklaring på, hvordan elregningen er opbygget. Det er velkommen til at kontakte mig ved at skrive en kommentar her på siden eller sende en mail til mig på frankhelbo@gmail.com.